Marinela: fedt at vinde

Nummer to i Robinson vandt titlen som Årets Hug

Følg Internationale kendte
Hun vandt ikke en million i årets Robinson Ekspedition.

Alligevel sejrede hun. For til gengæld erobrede hun alles hjerter, da hun bevarede sig selv hele vejen igennem ø-opholdet og holdt sig uden for intriger og alliancer.

Derfor er læsernes dom er utvetydig. Marinela Malisic er årets kvindelige hug.

KLOGE LÆSERE
- Hvordan er det at blive kåret som Årets Hug?

- Det er fedt. Det er godt at vinde for en gangs skyld. Og så med Viggo, for helvede. Han er en genial skuespiller uden primadonnanykker, selv om han er elsket af hele verden, siger Marinela Malisic, der opvokset i Vanløse med jugoslaviske forældre.

- Hvorfor, tror du, at læserne har stemt på dig?

- Fordi det er kloge læsere, der synes, at jeg skulle prøve at vinde noget. Nej... jeg aner det ikke, hvor skulle jeg vide det fra? Men tak til dem i hvert fald, det er da dejligt, siger den 24-årige Robinson-toer og skuespiller.

ROBINSON GIVER BAGSLAG
Men selv om Marinela Malisic med sin deltagelse i Cirkus Robinson har fået en eksponering, der er en prinsesse værdig, har det ikke gavnet hendes karriere som skuespiller. Tværtimod.

- Indtil videre har det faktisk kun givet bagslag. Jeg har ingen roller fået tilbudt. Jeg tror, at branchen ser lidt ned på, at jeg har deltaget i Robinson. Den glemmer, at det ikke har noget at gøre med, hvad jeg kan som skuespiller, siger Marinela Malisic, der blev gift med sin ungdomskæreste, Alexander, for halvandet år siden.

SUR RØV, FREDERIK
Marinela Malisic kan hverken se tilbage på 2003 som året, hvor hun fik et Robinson-trofæ eller en lovende skuespillerkarriere. Alligevel bragte året en stor sejr. Ikke mindst over et bredt udvalg af nationens skønne kvinder. Herunder to med royale tilhørsforhold.

- Det er sjovt, at Mary og Alexandra er nomineret. De er jo prinsesser og kan ikke sættes i kategori med os andre. Men jeg har det sådan lidt 'sur røv kronprins Frederik, jeg vandt over Mary'. Men jeg vil nu ikke bytte. Jeg vil gerne kunne drikke mig fuld og skeje ud uden at have det ansvar, der følger med.

- Hvad siger din mand til det?

- Han er da stolt, siger Årets Hug.
Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.