Soprano-stjerne var narkoman

James Gandolfini, der spiller Tony Soprano i tv-serien af samme navn, har tidligere været stor-forbruger af sprut og stoffer

Stjernen i den amerikanske gangster-serie Sopranos, James Gandolfini, erkender, at han tidligere har været afhængig af hårde stoffer og spiritus.

Den 41-årige skuespiller, der spiller den neurotiske mafiaboss Tony Soprano i den prisvindene tv-serie, havde 'et problem i sin fortid', siger Gandolfinis talsmand, Dan Klores, til New York Post.

Gandolfini er ved at blive skilt fra kone, Marcy, og det er netop under disse skilsmisseforhandlinger, at Gandolfinis tidligere narkomisbrug er blevet bragt frem.

- At komme frem med disse oplysninger nu har kun til formål at få flere penge ud af skilsmissen, siger Klores.

James og Marcy Gandolfini har en tre-årig søn sammen og ejendomme i Greenwich Village og New Jersey.