Gandolfini døde under far/søn-rejse

Sopranos-skuespillerens 14-årige søn var med sin far på rejse, da James Gandolfini døde af et hjerteanfald

James Gandolfini var meget tæt med sin søn, Michael. Her ses de to ved en 'Shrek'-premiere i 2007. (Foto: Stuart Ramson)
James Gandolfini var meget tæt med sin søn, Michael. Her ses de to ved en 'Shrek'-premiere i 2007. (Foto: Stuart Ramson)

Se tv-klippet herover
--------------------------

James Gandolfinis pludselige død skete, mens han var på 'mandetur' med sin teenagesøn, Michael skriver TMZ.

Den 51-årige skuespiller, der blev berømt for rollen som Tony Soprano i tv-serien 'The Sopranos', døde under et ferieophold i Rom som både var en ferie- og arbejdsrejse ifølge TMZ's kilder.

Sopranos-stjerne død under ferie i Rom

Sønnen Michael, som stjernen har fra et tidligere forhold med Marcy Wudarski, var lige blevet færdig med 8. klasse og sammen skulle far og søn tilbringe tid sammen, inden James Gandolfini skulle deltage i Taormina Film Festival på Sicilien.

Michaels mor fløj øjeblikkeligt til Italien for at være ved sin søns side, efter hun havde fået meddelelsen om James' død.

Far og søn siges at have været meget tætte og elskede blandt andet begge ishockey.

Gandolfini, der voksede op i Park Ridge, New Jersey, og havde stærke italienske rødder, døde af et hjerteanfald, oplyser en talskvinde for kabelnetværket HBO, der stod bag succes-serien.

Verdens absolut sejeste tv-person

James Gandolfini fik sit gennembrud som skuespiller i filmen 'True Romance' (1993), men det var som gangsteren Tony Soprano, at han opnåede størst popularitet.

'The Sopranos' er blevet kult blandt tv-seere. (Foto: AP)
'The Sopranos' er blevet kult blandt tv-seere. (Foto: AP)

'The Sopranos' (1999-2007) blev en kæmpe succes, og Gandolfini vandt tre Emmy-priser for rollen som den halvneurotiske gangsterboss.

Gandolfini optrådte desuden i en lang række spillefilm, herunder 'Get Shorty', 'Killing Them Softly' og 'Zero Dark Thirty', hvor han spillede rollen som CIA-bossen Leon Panetta.

Soprano-stjerne var narkoman Soprano-stjerne: Jeg var på stoffer

I månederne op til sin død havde han arbejdet på en ny HBO-serie ved navn 'Criminal Justice'.

Foruden Michael efterlader han sig konen Deborah Lin og parrets lille otte måneder gamle datter.

James Gandolfini i sin glasrolle som Tony Soprano. (Foto: AP)
James Gandolfini i sin glasrolle som Tony Soprano. (Foto: AP)