Leonard Cohen blev væk fra udstilling

Den canadiske sanger var i nærheden, men holdt sig fra åbning af udstilling af egne værker i København

Når det nu ike kunne blive Leonard Cohen selv, stillede galleriejer Morten Poulsen sig op foran 'Dear Heather-billedet, der er solgt for 46.000 kr. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Når det nu ike kunne blive Leonard Cohen selv, stillede galleriejer Morten Poulsen sig op foran 'Dear Heather-billedet, der er solgt for 46.000 kr. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)

Leonard Cohen var ellers i omegnen efter at have givet koncert i Malmö torsdag aften, og lørdag står der Odense på programmet, så det ville have været nærliggende, om det canadiske ikon var dukket op i København fredag, hvor Gallery Poulsen på Flæsketorvet åbnede en udstilling af mange af musikeren og poetens malerier.

Pressen var også mødt op i håb om at den 78-åriger legende ville aflægge galleriet et besøg ved åbningen.

Cohen-koncert anmeldes til topkarakterer



Mester Cohen gjorde det igen



Leonard Cohen afslører dødstrusler

Når han nu alligevel var i nærheden.

67 værker udstilletMen Leonard Cohen holdt sig væk - om det så skyldtes, han stadig opholdt sig i det svenske, eller
han allerede var smuttet afsted til det fynske.

- Vi aner ikke, om han kommer, og jeg lyver altså ikke, fastslog galleriejer Morten Poulsen.

 

Men han glædede sig selvfølgelig over udstillingen af 67 værker i alt, hvoraf de 33 er indrammede og ophængte i de to lokaler, de udgør galleriet.

Dyreste billede solgt
Og der har såmænd allerede været gang i salget. Inden ferniseringen overhovedet havde fundet sted, var to værker allerede solgt. Heriblandt det dyreste af dem alle, 'Dear Heather', der også er cover til et Leonard Cohen-album med samme titel.

Billedet kostede 46.000 kroner.

Et andet billede, 'Marianne 1960', om en norsk kvinde, han var kæreste med engang og var inspiration til sangen 'So Long Marianne', solgtes for 13.000 kr.

Leonard Cohens søn, Adam Cohen, kigger iøvrigt forbi Flæsketorvet den 29. august og giver en koncert i galleriet med sin trio.