Gere, 64 år, og modellen og skuespillerinden Carey Lowell, 52 år, planlægger at blive skilt, skriver Page Six.
De er ikke blevet fotograferet sammen siden en screening på hans Wall Street-thriller 'Arbitrage' sidste år, og en kilde tæt på parret sagde, at 'de har brugt tiden hver for sig i noget tid.'
En anden kilde tilføjede, at de to er faldet ind i deres forskellige livsstile - den ene som buddhisten og skuespilleren, der higer efter privatliv, og den anden, som kan lide at socialisere med andre ligesindede. Buddhisten er Gere.
'De har et sted i Bedford, og han kan lide det, fordi der er stille, og han bryder sig om stilheden,' sagde insideren og fortsatte: 'Hun kan lide at være i North Haven. De bor ved siden af Jimmy Buffet og hans familie, og de er gode venner.'
Der vil i hvert fald være en masse dyrt indbo at dele. Deres 1115 kvadratmeter og 12 soveværelses North Haven-hjem - kaldet Strongheart Manor - blev sat på markedet i juli for ikke mindre end 360 millioner kroner.
Richard Gere skamroser dansk filmDer er en 'udendørs bålplads-pavilion,' 30 meters strandkant og et tehus. Gere ejer også det luksuriøse Bedford Post Inn.
En kilde sagde, at det var uklart hvornår præcist parret ville søge om skilsmisse.
Richard Gere var tidligere gift med Cindy Crawford, mens Lowell har været gift to gange før - med fotograf John Stember og skuespiller Griffin Dunne.
Gere og Lowell har en søn, Homer. De var sammen i syv år, før de blev gift.
Sidste efterår så det ud til at Gere var interesseret i andre kvinder, da han begyndte at snakke livligt med en smuk kvinde, hvis mand altså også var til stede. Ja, allerede dengang vidste han vel, hvor det bar henad derhjemme.