Helt tilbage i 1973, da hun kun var 22 år gammel, spillede den britisk/amerikanske skuespiller Jane Seymour Bond-babe i James Bond-filmen 'Live and Let Die' overfor selveste Roger Moore. Men idag 40 år efter er hun næsten lige så sexet. Det beviser den 62-årige Jane Seymour på forsiden af magasinet Closer Weekly, hvor hun poserer i en sexet lilla bikini.
Og selv om Jane Seymour, der er mor til fire børn, er 62 år, kunne hun sagtens gå for at være midt i 30' erne.
I bikini for første gang i 42 årBond-pige fra 1973 er stadig super sexet
Dyrker masser af sport
- Jeg er på mange måder i bedre form i dag, end jeg var, da jeg spillede Bond-babe i 'Live and Let Die' i 1973, fortæller Jane Seymour til Closer Weekly og afslører, at hun holder sig i form ved at lave gymnastik tre gange om ugen samt tennis, svøming og golf. Og når hun er på rejser rundt i verden elsker hun at gå lange ture og lave armbøjninger.
- Jeg ønsker blot at være så sund som muligt, så længe, som jeg kan det. Og jeg er ikke tilhænger af slankekure. Jeg hader at nægte mig selv at spise noget. Hvis jeg skal spise pasta, spiser jeg bare halvdelen, fortæller Jane Seymour og tilføjer:
- Jeg forsøger også at stoppe diverse alderstegn ved altid at gå med en hat, når jeg er ude i solen, og så drikker jeg altid meget vand.
Topløs i Wedding Crashers
Jane Seymour er også kendt for sin rolle som lægen i tv-serien 'Dr. Quinn: Medicine Woman', der på dansk fik titlen 'Lille Doktor på prærien'. I 2005 fik hun også et stort filmcomeback i filmen 'Wedding Crashers', hvor hun spillede en ældre kvinde, der skulle forføre den unge skuespiller Owen Wilson. I filmen havde Jane Seymour i øvrigt den første topløse scene i sin karriere.
Jane Seymour blev sidste år skilt fra sin instruktør-ægteman gennem 20 år, James Keach.