Bieber i chokvideo: Absurd opførsel under afhøring

Justin Biebers seneste udskejelser er det rene vand sammenlignet med hans opførsel under afhøring for nylig. Se de absurde optagelser her

Klik 'Næste' for at se flere klip fra Biebers vidneforklaring
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

At Justin Bieber ikke ligefrem opfører sig som den svigermors drøm, han siden sin YouTube-berømmelse er forsøgt fremstillet som, vidner en efterhånden lang række møgsager for teenage-idolet om.

I november kunne Bieber således se sig selv filmet på et hotelværelse af en prostitueret under et besøg i Brasilien.

TV: Prostitueret filmer Bieber i sengen

I januar måtte den 20-årige som bekendt ind og ruske tremmer på grund af spritkørsel i sin Lamborghini.

Justin Bieber anholdt i Miami

Og i sommers skulle Bieber, ifølge fotografen Jeffrey Binion, direkte have beordret sine bodyguards til at angribe Binion, da han forsøgte at tage billeder af Bieber uden for sangerens Miami-studie.

Episoden fik i efteråret fotografen til at lægge sag an mod Bieber, hvorfor drengen for nylig kunne lade sig afhøre af fotografens advokat under en såkaldt vidneførsel uden for retten.

Og videooptagelserne af den i alt fire og en halv time lange seance er lettere chokerende med tanke på J-Biebz' evne til at fremstå både arrogant, provokerende og respektløs på stort set samme tid.

Det amerikanske sladdermedie TMZ har set hele seancen igennem og kogt den ned til kortere klip, der får pop-idolet til at fremstå som verdens måske værste møgunge.

Se de absurde optagelser øverst!