Den danske Hollywood-agent Claus Hjelmbak, der gennem sine mange år i filmbyen har kendt flere store kendisser, mener, at mediernes dækning af Justin Biebers anholdelse torsdag morgen i Miami er blæst helt ud af proportioner.
- Der er ingen tvivl om, at Justin Bieber har lavet en del fejl, men man skal også huske på, at knægten er 19 år. Han er meget, meget ung. Men i det her tilfælde tror jeg, at der er nogle politimænd, der har set deres chance til at komme efter ham. Realiteten er, at når man er så kendt som ham, så er der også altid nogle, der gerne vil efter ham. Bare fordi de kan, siger Claus Hjelmbak til Ekstra Bladet.
Tidligere i dag kom det ud, at politiet formentligt har overdrevet både den fart, som Bieber kørte med, og hvor påvirket han var.
Ny oplysninger: Politiet overdrev Biebers fart- Jeg mener, at det bliver blæst ud af proportioner. Også fra politiets side. De forsøger at lave et skræmmescenarie ud af det. Fra nogle af mine kilder tæt på ham, ved jeg, at det er blæst ud af proportioner. Situationen er ikke, som det er blevet beskrevet i pressen, siger han.
Claus Hjelmbak har før været tæt på nogle af Hollywoods kendisser, mens de har været på randen af et sammenbrud, som flere medier spår, at Bieber muligvis også kan være.
- Jeg var sammen med Britney Spears hver dag op til hendes sammenbrud, og jeg har også været sammen med Lindsay Lohan, så jeg ved lidt om, hvad der sker på det område her. Når jeg står op for nogen, er det fordi, jeg mener det. Ret skal være ret, men forkert skal virkelig også være forkert, siger han.
De kendte flår Bieber på TwitterI de seneste døgn har den danske Hollywood-agent blandt andet kæmpet Justin Biebers kamp på Twitter.
- Men er det mere i orden, når Justin Bieber begår fejl end os andre?
- Overhovedet ikke, men at han kører 50 i en 30-zone er noget, de fleste har gjort på et eller andet tidspunkt, og derfor er det jo blæst ud af proportioner, siger han og fortsætter:
- Der er ingen tvivl om, at han har lavet dumme ting. Et af hans største problemer er i mine øjne de mennesker, han har omkring sig, og som han lader bo i sit hus. Det var det samme i Britneys tilfælde. Det er typisk at superstjerner omringer sig med mennesker, for uanset om de er gode eller dårlige for dem, så bryder de sig ikke om at være alene. Det har jeg set meget, meget ofte.
Justin Biebers forbryder-fotoClaus Hjelmbak tror heller ikke på, at Justin Biebers karriere skulle være ved at dø ud.
- Karrieremæssigt tror jeg ikke, at det kommer til at betyde noget. Justin Bieber har en meget særlig fangruppe, der er meget trofast. Hans fans skal nok blive med ham uanset hvad. De her fejl kan næsten få fansene til at føle sig endnu mere forbundede med deres idoler, for lige pludselig viser det sig jo, at de ikke er supermennesker, men at de også kan få det dårligt.
Claus Hjelmbak ved fra nogle af sine samarbejdspartnere, at Bieber arbejder på nye musik.
- Jeg ved, at han arbejder med store projekter med ny musik, og jeg ved, at han skal på turné igen, så han er ikke på vej ud. Justin Bieber går ingen steder, slår han fast.
'Beliebers' belejrer Biebers hotel i Miami