Flov Witherspoon efter anholdelse: Undskyld!

Skuespilleren er flov over sin opførsel, da hun fredag nat blev anholdt

37-årige Reese Witherspoon kom på alles læber som dydsmønstret Annette i filmen 'Sex Games', og senere som Elle Woods i 'Blondinens Hævn'. Men det var for hendes portræt af June Carter i filmen 'Walk the Line' fra 2005, der handlede om den legendariske rock- og countrymusiker Johnny Cash, at hun vandt både en Oscar og en Golden Globe. (Foto: AP)
37-årige Reese Witherspoon kom på alles læber som dydsmønstret Annette i filmen 'Sex Games', og senere som Elle Woods i 'Blondinens Hævn'. Men det var for hendes portræt af June Carter i filmen 'Walk the Line' fra 2005, der handlede om den legendariske rock- og countrymusiker Johnny Cash, at hun vandt både en Oscar og en Golden Globe. (Foto: AP)
Følg Underholdning
Følg INTL. Kendte

Reese Witherspoon har udsendt en meddelelse, efter hun i weekenden blev arresteret og kortvarigt fængslet.

Drak for meget
- Af respekt for den verserende juridiske situation kan jeg ikke kommentere på alt, hvad der skrives lige nu, men jeg vil sige, at jeg fik en drink for meget, og jeg er meget flov over, de ting jeg sagde, skriver hun ifølge E!Online

Reese Witherspoon lagt i håndjern

Hændelsen, den 37-årige Oscar-vinder refererer til, skete, efter at en politimand fredag morgen stoppede deres bil i Atlanta, Georgia. Ifølge betjenten kørte parrets bil i den forkerte vejbane, og Witherspoons mand, Jim Toth, som sad bag rattet, er nu sigtet for spritkørsel.

Anholdt for gadeuorden
Skuespillerinden blev lagt i håndjern og sigtet for 'disorderly conduct' - det vi på dansk kalder gadeuorden - fordi hun tilsyneladende var lettere oprevet og ikke lystrede betjentens gentagne ordrer om at blive inde i bilen.

- Det var en skræmmende situation for min mand, men det var ingen undskyldning, hedder det videre i meddelelsen.

Kender du mit navn?
Ifølge politiet hang Reese Witherspoon ud af vinduet og sagde, at hun ikke troede på, at politimanden var en rigtigt betjent. Derudover udspillede følgende ordveksling sig ifølge politirapporten:

- Reese Witherspoon spurgte: 'Kender du mit navn?'.

- Politibetjenten svarede: 'Nej, jeg kender ikke dit navn'.

- Reese Witherspoon sagde: 'Du finder snart ud af, hvem jeg er'.

Her fremgår det også, at den kendte Hollywood-skuespillerinde fortalte politimanden, at han nu ville komme i nyhederne.

- Jeg var respektløs over for politibetjenten, som bare gjorde sit arbejde. Jeg har ikke andet end respekt for politiet, og jeg er meget ked af min opførsel, skriver hun.

Sagen skal for retten her til morgen, amerikansk tid, men hverken skuespilleren eller hendes mand ventes at være til stede.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner selvskade for regeringen og Danmark

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind