Dagens udgave af Se og Hør vækker ikke kun lidt opmærksomhed hos abonninerne og nede i kiosken.
16 sider med en topløs hertuginde Kate vækker betydelig international opsigt, uanset at 'hovedpersonerne' hvad angår udseende ikke adskiller sig væsentligt fra, hvad vi med stolthed kan præstere på side 9 dagligt.
Selv CNN - læs det her - har opmærksomheden rettet mod Aller-magasinet. Til den internationale TV-station vil redaktør Carina Løfkvist fra Se og Hør dog ikke komme nærmere ind på identiteten af fotografen, hvis billeder nærmest har sendt Frankrig og England i krig.
Den populære amerikanske site Huffington Post har også bragt historien, der naturligvis også er omtalt i masser af engelske medier, bl.a. Daily Mirror og The Independent.
Offentiggørelsen nævnes mange andre steder i Europa og naturligvis især i Skandinavien.
Se og Hørs chefredaktør, Kim Henningsen, jubler på sin facebook-profil:
'Har overlevet vanvittig mediestorm med alt fra CNN og BBC til Radio Køge :-) En ny, solrig dag venter. Alt er godt :-)', skriver han.