Den 12. januar 2010 er en skæbnedag for Haiti og specielt hovedstaden Port-au-Prince, da landet rammes af et jordskælv med styrken syv på richterskalaen. 200.000 dødsofre, fattigdom og manglende sikkerhed vanskeliggør landets situation.
Flere kendte stjerner har deltaget i nødhjælpsarbejdet for at redde landet. Blandt andre Ben Stiller, der kort efter jordskælvet oprettede velgørenhedsorganisationen 'The Stiller Foundation'.
LÆS OGSÅ: Shakira giver 3,7 mio. til børn
Efter flere auktioner og tiltag for at rejse donationer til sin organisation, kan skuespilleren nu glæde haitianerne med otte nye skoler.
- Super dag i Haiti. Jeg har underskrevet en aftale med teleselskabet 'Digicel Foundation' om at bygge otte skoler.
Det skriver Ben Stiller på sin Twitterprofil.
Andre kendisser, der hjælper det jordskælvsramte land, er designeren Donna Karan og realitystjernen Kim Kardashian. De arbejder for velgørenhedsorganisationen 'We Advance', som skuespilleren Maria Bello er medstifter af.