Hoffet: Trist men vi kan ikke gøre noget
- Vi er aldrig glade, når der sker misbrug af majestæten eller øvrige medlemmer af kongehuset. Det er trist, at citater fra hendes portrætbog i den grad er blevet taget ud af deres sammenhæng og brugt i sådan en sags tjeneste, siger Bjarne E. Pedersen fra kabinetssekretariatet på Amalienborg.
Misbrugets konsekvenser
- Hvilke konsekvenser får misbruget af dronningen?
- Fra vores side ikke yderligere, end at Udenrigsministeriet nu er gået ind i sagen.
- Det svenske hof er begyndt at køre en meget stram kurs med blandt andet retssager mod mennesker, medier og organisationer, der krænker kongehuset og dets medlemmer?
- Det er korrekt, men det er ikke noget, vi aktivt har diskuteret at gøre herhjemme. Så foreløbig foretager vi os ikke mere i den konkrete sag.