Harrison Ford skadet under Star Wars optagelser

Filmstjernen blev kørt på hospitalet og må nu holde pause efter uheld under optagelserne

71-årige Harrison Ford har pådraget sig en knæskade og må nu holde en pause fra optagelserne til den kommende Star Wars film. (Foto: Ap)
71-årige Harrison Ford har pådraget sig en knæskade og må nu holde en pause fra optagelserne til den kommende Star Wars film. (Foto: Ap)
Følg Underholdning
Følg Internationale kendte

Indspilningerne til den kommende Star Wars film er ikke kommet helt godt fra start.

Torsdag kom Harrison Ford, der gentager rollen som Han Solo i den kommende film, til skade under optagelserne i England. Den 71-årige Hollywood-stjerne fik mast benet under en hydraulisk dør og blev øjeblikkeligt kørt til et hospital i Oxford.

Stars Wars-stjerne tvunget på slankekur

- Det skete midt i optagelserne til en scene. En del af kullisserne væltede - blandt andet en hydraulisk dør - og den faldt ned over hans ben. Harrison blev kørt på hospitalet, fordi man ikke ønskede at tage nogen chancer. Vi taler om en af filmindustriens største stjerner, og folk havde svært ved at tro, at der kunne ske noget så uheldigt, så tidligt i forløbet, siger en kilde til engelske The Sun.

Gamle Harrison med i Star Wars 7

Harrison Ford må nu holde en pause fra optagelserne, der dog fortsætter som planlagt. Filmen har dermed stadig forventet premiere i december 2015.

'Harrison Ford pådrog sig i dag en ankelskade under optagelserne til 'Star Wars: Episode VII'. Han blev kørt til et lokal hospital, hvor han er under behandling. Optagelserne vil fortsætte, mens han kommer sig, skriver filmselskabet Disney i en pressemeddelelse.

Ifølge Hollywood Reporter skulle Harrison Ford have brækket anklen.



Mark Hamill, Carrie Fisher og Harrison Ford gentager alle rollerne fra de oprindelige Star Wars film. (Foto: Lucas Film).
Mark Hamill, Carrie Fisher og Harrison Ford gentager alle rollerne fra de oprindelige Star Wars film. (Foto: Lucas Film).


LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Pape blev pelset af sin egen flok

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+