Cobains enke har brugt alle Nirvanas penge

Enken til det afdøde grunge-ikon Kurt Cobain har brugt alle Nirvanas penge på sin ekstravagante livsstil. Det er rock'n'roll, mener hun

Courtney Love fotograferet under New York Fashion Week for nogle år siden. Hun har brugt mange penge på sin dyre livsførelse. (Foto: AP)
Courtney Love fotograferet under New York Fashion Week for nogle år siden. Hun har brugt mange penge på sin dyre livsførelse. (Foto: AP)

Mon den afdøde Nirvana-forsanger Kurt Cobain ville vende sig i graven, hvis han hørte, hvor meget hans enke, Courtney Love, har ødslet om sig med hans penge tjent på de udødelige klassikere som 'In Bloom' og 'Smells like teen spirit'?

I hvert fald har Courtney Love spenderet over 150 millioner danske kroner på sin ekstravagante livsstil, som hun selv beskriver som værende vaskeægte rock'n'roll.

Nødt til at komme videre
- Jeg har mistet omkring 27 millioner dollar. Jeg ved, at det er flere penge, end de fleste nogensinde kommer i nærheden af i løbet af deres levetid. Men jeg er en stor pige. Det er rock'n'roll. Det er Nirvanas penge, men jeg er nødt til at komme videre, siger hun til Australia's Style Magazine ifølge Toronto Sun.

Rock-enke forsøgte at hjælpe Peaches  

Skandalesangerinden har brugt pengene på sit udskejende og vilde rock'n'roll-liv. På den konto har hun blandt andet måttet punge ud for adskillige retssager, smadrede hotelværelser og et massivt stofmisbrug.

Selv mener hun, at hun i dag har lagt den vilde rock'n'roll-livsstil bag sig, selvom hun stadig elsker at provokere.

- Jeg er blevet i stand til at betale mine egne regninger nu, og så har jeg ikke været sindssyg i mange, mange år.

Courtney Love: Sådan var forholdet med Kurt Cobain

Cobain: Courtney Love er en 'bitch with zits'  

Men hun erkender, at hun stadig tweeter under påvirkning af diverse ting, og derfor stadig må finde sig i at blive sagsøgt for injurier. Senest er hun blevet voldsomt kritiseret for at påstå, at hun havde fundet det forsvundne fly MH370.

Kurt Cobain giftede sig med Courtney Love i 1992, og senere samme år blev parret forældre til datteren Frances Bean Cobain. I 1994 blev Cobain fundet død i sin garage i Seattle, USA, efter sigende selvmord med skud fra sit eget haglgevær. Der er dog stadig mange konspirationsteorier, der peger hen mod Courtney Love som direkte eller indirekte skyld i Nirvana-legendens død.

 

Courtney Love udgav tidligere i år albummet 'America's Sweetheart'.