Nu skal stjernerne betale for at spille ved SuperBowl

Normalt får verdens største musiknavne boksen for at optræde, men nu risikerer de at skulle have penge med på arbejde

Beyoncé have æren af at spille ved SuperBowl i 2014. (Foto: AP)
Beyoncé have æren af at spille ved SuperBowl i 2014. (Foto: AP)

Det er ekstremt eftertragtet at få lov til at spille ved den største tv-begivenhed i USA, SuperBowl. Så eftertragtet, at de verdensstjerner, der hidtil har gjort det, har optrådt gratis. Omkostningerne i forbindelsen med showet er blevet betalt, men lønnen har været den ubetalelige reklameværdi, som SuperBowl giver.

Pil trussen af Beckham inden SuperBowl

Planlægningen af NFL-finalen 2015 er i fuld gang, og nu tyder noget på, at den eller de stjerner, der skal optræde ved begivenheden ikke bare skal gøre det gratis. De skal også betale for at være med.

Indtil videre er feltet skåret ned til tre store navne, der kan få æren af at optræde. Rihanna, Katy Perry og Coldplay er i spil til at få opgaven.

Danske lækkerier i Super Bowl

Ifølge The Hollywood Reporter er de blevet spurgt om, hvorvidt de vil være villige til at give et økonomisk bidrag til NFL-ligaen - muligvis en del af de indtægter de får for at optræde efter SuperBowl.

Joanna Hunter, der er talskvinde for NLF har ikke ønsket at kommentere sagen.