Skuespillers chokerende vægttab: Levede af kål og løb

Jake Gyllenhaal har tabt omkring 15 kilo for at tilpasse sig en rolle

Jake Gyllenhaal er på vej til sin normale figur igen. (Foto: AP)
Jake Gyllenhaal er på vej til sin normale figur igen. (Foto: AP)

Den populære skuespiller Jake Gyllanhaal har gennem det sidste stykke tid gennemgået en chokerende forvandling.

Skuespilleren har nemlig tabt sig 15 kilo til en rolle i filmen 'Nightcrawler,', hvor han spiller en paparazzi-fotograf.

Gyllenhaal har i månedsvis levet af kål, tyggegummi og lange løbeture på 24 kilometer for at få vægten ned, og det har været ufatteligt hårdt, fortæller skuespilleren til New York Post.

- Når du løber så meget, bliver du meget sulten, og jeg spiste ikke særligt meget. Du er ensom, fordi du ikke kan mødes med dine venner til middag. Folk er sådan 'Hey skal vi gå ud og spise efter arbejde', også bliver man nødt til at sige 'Altså, jeg skal optage hele natten', og så sprøger folk om man vil mødes til frokost, og det kan man heller ikke, fordi man skal løbe.

Det er en noget anderledes Jake Gyllenhaal, man møder i filmen. (Foto: Bold Films)
Det er en noget anderledes Jake Gyllenhaal, man møder i filmen. (Foto: Bold Films)

Skuespilleren er kendt for at ændre sit udseende, når han skal spille en ny rolle. Da Jake Gyllenhaal skulle indspille filmen 'Prince of Persia: The Sands of Time', trænede han flere gange om dagen for at få den rigtige kropsform.

Men selvom det var hårdt for skuespilleren, så lagde han ikke selv mærke til den store forvandling. Det var først, efter filmens optagelser var sluttet, at han lagde mærke til det.

- Jeg så det slet ikke. Jeg tror ikke, at jeg lagde mærke til det før et par måneder siden, hvor vi kiggede alle klippene igennem. Der var jeg begyndt at gå væk fra karakteren, og der var jeg virkelig 'WOW', fortæller han.

Jake Gyllenhaal er dog begyndt at tage på igen, og verdenens kvinder kan igen sukke efter ham.

Skuespillers chokerende vægttab: Levede af kål og løb


Her kan du se den tynde fyr på den røde løber, kort tid efter indspilningerne til filmen 'Nightcrawler' begyndte. (Video: Splash)

Skuespillers chokerende vægttab: Levede af kål og løb


En anden Hollywood-stjerne, der har haft et voldsomt vægttab, er Zach Galifianakis. Se ham her. (Video: Splash)