Benedict Cumberbatch, der blandt andet er kendt for sin rolle som Sherlock Holmes og Star Trek-skurk, valgte i dag en gammeldags, men for filmstjerner ret usædvanlig facon at offentliggøre sin forlovelse.
Han indrykkede ganske enkelt en lille, uanseelig tekst-annonce på avisen The Times' side for 'Fødsler, kommende bryllupper og dødsfald'.
I annoncen stod der sort på hvidt, at forlovelsen mellem Benedict og Sophie nu er en kendsgerning.
Hold øje med avisen
Ifølge rygterne har de to dannet par i længere tid. Sophie er teaterskuespiller og teaterdirektør, mens Cumberbatch' karriere på det seneste har taget gevaldigt fart med roller i blockbustere som 'Star Trek Into Darkness' og 'Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark'
Det forlyder ikke, hvornår brylluppet skal stå, men det er nok en god idé at holde godt øje med de bagerste sider i de britiske aviser, hvis man drømmer om at komme til globryllup.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.