Beckham-søn får hug for reklame

Brooklyn Beckham kritiseres for at reklamere for vegansk fodtøj, da han selv elsker at spise masser af kød

Foto: Ritzau Scanpix/Joel C Ryan
Foto: Ritzau Scanpix/Joel C Ryan
Følg Underholdning
Følg Internationale kendte

David og Victoria Beckhams ældste søn, Brooklyn Beckham, har fået kritik for at reklamere for vegansk fodtøj, kort efter han i en video kunne fortælle, at han spiser røde bøffer tre gange om ugen.

Den unge Beckham udnyttede den fritid, der fulgte med af nedlukningerne under corona, og valgte at kaste sig ind i det kulinariske univers.

Han har 13 millioner følgere på sin Instagram-profil, hvor han jævnligt deler videoer af sine madlavnings-evner. For nylig delte han en video, hvori han fortæller, at bøffen er hans livret, og at han spiser det op til tre gange om ugen.

- Jeg elsker bøf. Jeg spiser det forholdsvis tit. Nogle gange en gang om ugen, nogen gange to gange om ugen og andre gange tre gange om ugen, lyder det i videoen.

Men i et nyt opslag på det sociale medie reklamerer den 22-årige kendis-søn for vegansk fodtøj. Godt til rette i en sofa, sidder han med skoene plantet på bordet. På skoenes såler står der 'Vegan', og i billedteksten opfordrer han sine følgere til at shoppe vegansk.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Det harmonerer ikke ligefrem med hans kærlighed til store saftige bøffer, mener flere af hans følgere, der påpeger Brooklyn Beckhams dobbeltmoral.

'Søde ven, du spiser bøffer så ofte, at det her ikke giver mening,' skriver en bruger.

'Du promoverer vegansk fodtøj, men lever ikke selv vegans?', spørger en anden, mens en tredje kritiserer Brooklyns integritet.

'Spiser bøffer tre gange om ugen. Går med vegansk fodtøj for penge.'

Brooklyn har ikke endnu kommenteret kritikken.

Brooklyn Beckham har dannet par med skuespiller Nicola Peltz siden 2019. De blev forlovet i juni 2020, og for nyligt blev der sat gang i bryllupsrygter.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Papes ambition at være både dyr og dårlig?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+