Beckhams udveksler søde beskeder

I dag er det 16 år siden, at Englands mest berømte par blev gift

Det fashionable par holder stadig sammen. (Foto: AP)
Det fashionable par holder stadig sammen. (Foto: AP)

Victoria og David Beckham fejrede deres bryllupsdag ved at udveksle søde billeder med hinanden på de sociale medier. Parret, der blev gift for 16 år siden, hyldede begge deres børneflok bestående af Brooklyn (16), Romeo (12), Cruz (10) og Harper, der fylder fire år om få dage.

Victoria sendte sit billede ud først med et foto af hele familien og teksten 'Glædelig bryllupsdag, jeg elsker dig så meget. Jeg er så stolt af vores smukke familie'.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Få timer senere var det den 40-årige pensionerede fodboldspillers tur til at finde et foto frem og lovprise konen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

'16 år senere har vi vores smukke børn. Tak fordi du gav os vores fantastiske små. Glædelig bryllupsdag', skrev han til billedet, som viser et ældre billede af parret.

Dagens bryllupsdag fejres med en barbecue, hvilket står i skærende kontrast til brylluppet for 16 år siden. Den tidligere 'Posh Spice' og daværende Manchester United-spiller blev gift den 4. juli 1999 på slottet Luttrellstown i Irland. Beckhams holdkammerat, Gary Neville var forlover, og fire måneder gamle Brooklyn bar ringene. 437 personaler var ansat til bryllupsreceptionen som estimeret kostede parret 500.000 pund – svarende til godt 5,2 million danske nutidskroner.

5 kommentarer
Vis kommentarer