Tidligere på måneden kunne People berette, at 'Big Little Lies'-skuespilleren Shailene Woodley og Green Bay Packers quarterback Aaron Rodgers dannede par.
Kun få dage efter takkede Aaron Rodgers noget overraskede 'sin forlovede', da han vandt NFL sæsonens mest værdifulde spiller, og hentydede dermed til, at de to skal giftes.
I nat gæstede Shailene Woodley så 'The Tonight Show' med Jimmy Fallon, hvor hun bekræftede forlovelsen for første gang.
- Vi er forlovede, men for os er det ikke en nyhed, vi har været forlovet i et stykke tid, sagde skuespillerinden til talkshow-værten Jimmy Fallon.
Historisk kåring: Vinder for tredje gang
Det var en tydeligt forelsket Shailene Woodley, som fortalte Jimmy Fallon mere om forholdet til Aaron Rodgers. Hun fortalte blandt andet, at hun aldrig rigtig har forstået, hvor vigtig en spiller hendes nye forlovede er.
- Jeg kender ham ikke som 'football-fyren', jeg kender ham som nørden, der gerne vil være vært på 'Jeopardy',' fortæller hun Jimmy Fallon.
Både Aaron Rodgers og Shailene Woodley kom ud af længerevarende forhold i foråret og sommeren.
Chok-forlovelse: Har kendt hinanden i fem måneder
Allerede i september fortalte Aaron Rodgers første gang om en ny kæreste, som viste sig at være Shailene Woodley.
De to stjerner har dermed ikke kendt hinanden længe, før de valgte at forlove sig, så der må siges at være tale om en regulær lynforlovelse.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.