Filmstjernen Ben Affleck er blevet udelukket for livstid fra at spille blackjack på casinoet i Hard Rock Cafe i Las Vegas.
Hollywood-berømtheden blev taget i at ’tælle kort’ under spillet, der er en udgave af ’21’, som det ofte kaldes herhjemme.
At ’tælle kort’ går ud på at memorere de kort, der allerede er i spil og derved nedsætte risici for at satse forkert.
Det er for såvidt ikke ulovligt, men i mange casinoer er det forbudt, fordi det formindsker gambling-elementet ved spillet, og det er som regel disse steder bortvisnings-grund, hvis det bliver opdaget.
Det gjorde det i Ben Affleck tilfælde.
Bord med hasardspillere
Han var i Las Vegas sammen med konen, Jennifer Garner, for lidt afslappet sjov, inden det går løs i Detroit med optagelserne til en ny ’Batman’-film, hvor han har hovedrollen som superhelten.
- Han spillede blackjack ved et bord med hasardspillere, og han klarede sig ganske godt. Ben Affleck er smart og en dygtig korthaj.
Kevin Spacey er Winston ChurchillMatt Damon sagde blindt ja til rolle
Fru Baldwin: Yoga kedelig? Næh...
- Pludselig henvendte casinoets manager sig til ham og sagde, at han var ’lidt for dygtig’, og han blev bedt om at stoppe med at spille blackjack, fortæller en kilde til Page Six.
- Du er velkommen til at spille alt andet i Hard Rock Cafe, men du er bandlyst fra at spille blackjack i vores casino, hed det fra stedets chef.
Hollywood-stjernen forlod derefter bordet, og der blev tilkaldt en limousine til at fragte ham og fruen tilbage til hotellet.
Vandt 800.000 dollars
Blackjack går ud på at få en korthånd med en højere totalværdi end ’dealeren’, kortblanderen – dog må værdien ikke gå over 21.
Man starter med at satse et beløb, og først derefter får man udleveret to kort. Kun ’dealerens’ ene kort bliver vendt. Og så kan man satse videre og få flere kort efter ønske. Men går den samlede værdi over 21, har man tabt.
Ben Affleck er en dreven kortspiller. En enkelt aften i 2001 vandt han 800.000 dollars i blackjack på et andet casino i spillebyen.
Han og kollega Matt Damon har ligeledes meldt sig til ’World Series of Poker’-turneringen.
Og så er det ikke ligefrem nødvendigt for ham at vinde hver gang, han sætter sig ved et spillebord. Ben Affleck er ikke i pengenød. Han skønnes at være god for knapt 60 millioner dollars – en sjat på ca. 350 mill. kr.