Benægter voldtægt

Rapperen Chris Brown, der i 2009 blev dømt for overfald på Rihanna, beskyldes for voldtægt på yacht i Florida. Nu kommenterer han selv sagen

Chris Brown har afvist alle beskyldningerne om, at han skulle have voldtaget en kvinde på en yacht i Florida. (Arkivfoto) Foto: Mike Blake/Reuters
Chris Brown har afvist alle beskyldningerne om, at han skulle have voldtaget en kvinde på en yacht i Florida. (Arkivfoto) Foto: Mike Blake/Reuters
Følg Underholdning
Følg Internationale kendte

Den amerikanske rapper Chris Brown er sagsøgt for at have bedøvet og voldtaget en kvinde på en yacht i Florida. Det fremgår af dokumenter indgivet til en domstol i Los Angeles.

Som Ekstra Bladet skrev fredag, skulle rapperen angiveligt have voldtaget en unavngiven kvinde på en yacht, der lå til kaj ved en ejendom i Miami, som ejes af rapper-kollegaen P. Diddy.

Sagsøgeren, der i papirerne blot omtales under dæknavnet Jane Doe, som typisk anvendes for at anonymisere eksempelvis en sagsøger eller en forurettet, kræver 20 millioner dollar i erstatning fra sangstjernen. Det svarer til 133 millioner kroner.

Nu har Chris Brown kommenteret de voldsomme anklager, som han i en story på Instagram fuldstændigt afviser

- Jeg håber, at I alle ser dette mønster, skriver han efterfulgt af en emoji af en blå kasket, der bruges til at betegne usandheder på sociale medier.

- Hver gang, jeg udgiver musik eller projekter, prøver 'DE' at lave noget rigtig lort, skriver Brown videre uden at komme ind på, hvem 'de' er.

 

Ifølge kvinden  tilbød Chris Brown hende en drink, som fik hende til at føle sig 'forvirret og fysisk ustabil'. Derefter førte han kvinden ind i et soveværelse, hvor han, trods hendes protester, voldtog hende.

Kvindens advokater siger til mediet TMZ, at hun ikke anmeldte det påståede overgreb til politiet, fordi hun var flov.

Chris Brown har før været i søgelyset for vold mod kvinder. I 2009 blev han idømt en betinget straf og samfundstjeneste for at have begået vold mod sin daværende partner, sangerinden Rihanna.

Billeder af en forslået Rihanna gik i 2009 verden rundt.
Billeder af en forslået Rihanna gik i 2009 verden rundt.

Tidligere er han også blevet beskyldt for at have voldtaget en kvinde på et luksushotel i Paris. Brown afviste beskyldningen og blev ikke sigtet.

Chris Brown har siden midten af 00'erne været kendt for sine udgivelser og numre som 'Run It', 'With You', 'Kiss Kiss' og 'Forever'.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Papes ambition at være både dyr og dårlig?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+