For første gang i historien har en kat fundet vej til Madame Tussauds berømte museum for voksfigurer.
Det sker med tilføjelsen af internetberømtheden 'Grumpy Cat', som de fleste med en fast gang på sociale medier formentlig er stødt på en gang eller ti.
TV-vært bryder sammen under interview med kat
'Grumpy Cat's voksfigur, som i modsætning til de fleste voksfigurer kan bevæge sig, blev afsløret på Madame Tussauds i Californien, og bliver udstillet på fem forskellige Tussauds-museer i USA.
'Grumpy Cat, hvis rigtige navn er 'Tardar Sauce', blev berømt på internettet i 2012 efter et billede af katten fandt sin vej til sociale medier.
(artiklen fortsætter under billedet)
Siden da er der blandt andet skrevet to bøger og lavet en film om 'Grumpy Cat', som har over otte millioner fans på Facebook.
Den berømte kat havde sidste år indbragt sin ejer mere end 600 millioner kroner.