Beruset norsk komiker i camouflage-tøj anholdt for våbenbesiddelse

41-årige Kristian Valen er endnu engang endt i det norske politis hænder

Den norske komiker Kristian Valen er blevet anholdt for ulovlig våbenbesiddelse. Foto: All Over
Den norske komiker Kristian Valen er blevet anholdt for ulovlig våbenbesiddelse. Foto: All Over
Følg Internationale kendte

Han er måske nok en af Norges sjoveste mænd, men på det seneste har han rodet sig ud i flere alvorlige hændelser.

Senest - tidligere i dag - blev kongen af norsk komik anholdt for ulovlig våbenbesiddelse.

Lørdag morgen modtog politiet i Oslo en henvendelse fra et vagtselskab om en mand i camouflage-tøj, der sad på en bænk med en pistol på Aker Brygge nær centrum af den norske hovedstad.

En patrulje rykkede ud og anholdte manden, som viste sig at være Kristian Valen, der blandt andet har optrådt til mindehøjtideligheden et år efter Michael Jacksons død ligesom han i 2012 vandt prisen som Norges sjoveste mand.

Risikerer bøde
Pistolen var dog ikke helt så farlig, som frygtet - våbnet kunne nemlig ikke skyde.

Alligevel er han blevet hevet med på stationen, hvor han fortsat befinder sig.

'Han er sigtet for at have været i besiddelse af et legetøjsvåben på offentlig sted, da dette ifølge politiet var egnet til forveksling med et ægte våben. Han risikerer at få en bøde for dette', skriver komikerens forsvarer John Christian Elden til VG.

'Foreløbig kan jeg ikke kommentere yderligere, ud over at Valen mener, at politiet overdriver hver gang han gør noget,' skriver forsvareren videre.

Beruset ved anholdelsen
Ifølge politiet var pistolen ikke en legetøjspistol, men derimod et plomberet våben, hvilket vil sige, at der mere eller mindre er sat en prop i løbet, så det ikke kan skyde.

- Han var beruset, og pistolen viste sig at være plomberet. Vi ser med alvor på sagen. En plomberet pistol er ikke farlig, men den kan skabe frygt. Der er også mange folk i området, og der er Oslo Maraton i dag, sagde politiets operationssleder Christian Krohn Engeseth til Dagbladet tidligere i dag.

Det er endnu uvist, hvornår komikeren slippes fri.

- Vi afhører vedkommende enten i løbet af eftermiddagen, aftenen eller muligvis i morgen tidlig, siger jourhavende jurist ved Oslo politidistrikt, Henrik Rådal til VG.

- Vi ønsker ikke at løslade vedkommende før vi har afhørt ham, selv om det ikke sker før i morgen tidlig, tilføjer Henrik Rådal.

Tiltalt for trusler
Sidst Kristian Valen var i politiets søgelys var i februar, hvor han på Facebook udlovede en dusør på 10.000 norske kroner til folk, der kunne skaffe oplysninger om, hvilke politibetjente der havde været forbi hans lejlighed en tidlig morgen.

Komikeren havde ringet efter en ambulance, men da ambulancen ankom, ringede redningsmandskabet af ukendte årsager efter politiet.

Det brød komikeren sig ikke om, som efterfølgende udlovede dusøren. Det udløste dog en tur på stationen og en tiltale for trusler mod embedsmand i funktion. Sagen kommer for retten i Oslo senere på måneden.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

En fuldtonet skandale