Nu falder hammeren.
For en mand ved navn Andre Persaud har tilsyneladende besøgt Kim Kardashian uden tilladelse mindst tre gange tilbage i august, hvilket den 42-årige verdensstjerne ikke har været særligt begejstret for.
TMZ skriver, at manden nu får et polititilhold, så han de næste fem år ikke må kontakte tv-personligheden. Derudover skal han holde sig mindst 100 meter væk fra hende.
Det står der i de retsdokumenter, som mediet har fået indsigt i. Heri fremgår det også, at Andre Persaud har været bevæbnet, da han besøgte hende.
Kim Kardashian siger, at hun aldrig har mødt manden. Derudover beretter stjernen, at hun var bekymret for, at Andre Persauds mange besøg ville udvikle sig til vold.
Ifølge TMZ har Andre Persaud nu også fået et forbud mod at eje eller besidde en pistol. Derudover skal han aflevere alle sine skydevåben til ordensmagten, hvilket han tilsyneladende allerede har gjort.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Tjener kassen
Kim Kardashian fik for nylig papir på den officielle skilsmisse fra Kanye West. Det betyder, at hun har fået et hus og fremadrettet vil få udbetalt 200.000 dollars - svarende til 1,4 millioner kroner - hver måned ifølge skilsmisseaftalen.
Kim Kardashian og Kanye West, der i disse dage går under navnet Ye, blev gift tilbage i maj 2014. Og der gik ikke længe, før stjernerne blev blandt de mest fremtrædende kendispar i USA.
Men i 2021 var kærligheden mellem de to brast, og Kim Kardashian søgte om skilsmisse.
Kanye West og Kim Kardashian har børnene North, Saint, Chicago and Psalm sammen.
Gigantisk nedtur: Hvad fanden sker der, Kanye
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Hør Christel og Nicklaes fra 'Ex on the beach' tale ud om deres utroskabs-drama i 'Der er brev' herunder eller i din podcast-app. Begge to og Line Maria var onsdag til samme julefrokost, hvor Ekstra Bladet også deltog.