Beyonce er lige nu i fuld gang med sin Formation World Tour, der slutter i starten af oktober. Men på trods af hårdt arbejde med koncerterne, formåede hun alligevel at gøre en af koncerterne helt speciel for to personer.
Beyonces koreograf John Silver er kæreste med danseren Ashley Everett, der begge har været med rundt på hele Beyonces verdensturne.
Men under koncerten i St. Louis, der også er John Silvers hjemby, skete der noget uventet for publikum. Midt i sangen 'Single Ladies' overlader hun nemlig scenen til koreografen.
Uforglemmelig aften
Det skulle vise sig at blive en aften som hverken John Silver eller Ashley Everett glemmer inden for den nærmeste fremtid.
Han overtog nemlig mikrofonen og foran det kæmpe publikum friede han til danserinden. Der heldigvis sagde ja.
Se det smukke øjeblik her.
Ashley Everett viser også ringen frem på tæt hold.
Det er tydeligt, at det var en stor ære for både koreograf og danser, at selveste 'Queen Bee' hjalp til med at få frieriet til at ske på scenen.
John Silver vidste længe, at han gerne ville fri til sin kæreste, men det tog hele seks måneder før, at koreografen kunne få lov til at få en plads i showet, det skriver jetmag.com.