Bieber kvajer sig: Skulle synge på spansk, men så gik det helt galt

Justin Bieber gav den gas på en natklub i New York med at synge sit nye nummer 'Despacito'. Det endte dog som en pinlig affære, eftersom han glemte hvert et ord af det spanske omkvæd

Det var mildest talt ikke særligt imponerende, da Justin Bieber tirsdag nat på en klub i New York gav sig i kast med synge sit aktuelle spansk-sprogede hit 'Despacito'. Foto: Chris Pizzello/Ap
Det var mildest talt ikke særligt imponerende, da Justin Bieber tirsdag nat på en klub i New York gav sig i kast med synge sit aktuelle spansk-sprogede hit 'Despacito'. Foto: Chris Pizzello/Ap
Følg Internationale kendte

Han er én af de allerstørste popstjerner 'over there' og vel nok også ét af de mest dyrkede og trendsættende teenageidoler i resten af verden med sine utallige monster-hits og ultra dedikerede og verdensomspændende fangruppe.

Med sit seneste album til dato 'Purpose' fra 2015 slog den nu 23-årige canadiske sanger fast én gang for alle, at han bl.a. med ørehængerne og diskotek-favoritterne 'Sorry', 'What Do You Mean' og 'Love Yourself' stadig skulle tages alvorligt, selvom det charmerende babyface og ungdommens uskyld nok snart var endegyldigt forbi.

Lige nu hitter den sprælske stjerne med en gæsteoptræden på et remix af den spansk og engelsk-sprogede diskoteks-basker 'Despacito' af Luis Fonsi og Daddy Yankee. Her brillerer Bieber ovenikøbet med veludførte og blide spanske fraser i omkvædet på nummeret, som hurtigt er strøget til tops på de amerikanske hitlister.

2.002.528.846 visninger: Fynbo vælter YouTube

Justin Bieber gæstede Parken tilbage i 2016. Foto: UNGER ANTHON
Justin Bieber gæstede Parken tilbage i 2016. Foto: UNGER ANTHON
 

'Blah, blah, blah!'
Men når man ikke lige står i studiets velkendte og trygge rammer, hvor hver eneste sætning, ord og udtalelse kan gentages og kæles for i det musikalske maskinrum, ja så kan det hurtigt blive umådelig svært at huske sangtekster på et nyt og udfordrende tungemål.

Det lyder i hvert fald til, at den kære popstjerne havde rodet sig ud på foruroligende dybt vand, da han greb ud efter mikrofonen tirsdag nat på natklubben 1OAK i New York City. Her gav en løssluppen Bieber sig nemlig i kast med at prøve kræfter med det rytmiske latino-nummer.

Det gik dog imidlertid gruelig galt for ham og flere videoer optaget på den allestedsnærværende smartphone afslører således, hvordan han bravt og lettere komisk erstatter flere af de spanske gloser med bl.a. 'blah, blah, blah' og 'I don’t know the words so I say 'Dorito' samt 'I ate burrito, I just want a burrito'.

Det skriver bl.a. mediet spin.com, hvor man også kan se flere videoer af den lavkomiske præstation.

Pigernes paradis? Bieber i mulig duet med 'rival'

Artiklen fortsætter under videoen...

Ups! Bieber glemmer teksten:

Rost for sin spanske udtale
Resten af omkvædet kunne publikum selv få lov til at synge med på, da Bieber snedigt nok i stedet rakte mikrofonen ud mod natklubbens gæster det meste af det mindeværdige, lille sceneshow, som ifølge Hollywoodlife.com i øvrigt også talte den amerikanske producer- og dj-duo The Chainsmokers.

Til eonline.com har Fonsi dog førhen taget Justin Bieber i forsvar og fortalt, at det rent faktisk var den unge canadiers egen idé at indspille noget af sagen på spansk. Og kollegaen roste endda Bieber for at bruge god tid på at lære at udtale de spanske ord helt korrekt.

Alligevel måtte Bieber altså ty til improvisationens dristige kunst, hvilket så i stedet har givet anledning til flere gode grin på det drilske og ubarmhjertige internet.

Bieber indblandet i ny voldssag: Kom op at slås med tre mand på restaurant

Imponerende sceneshow fra Parken i København tilbage i 2016. Foto: UNGER ANTHON
Imponerende sceneshow fra Parken i København tilbage i 2016. Foto: UNGER ANTHON

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.