Bond: Ikke en kvinderolle

Skuespiller Daniel Craig mener ikke, at James Bond kan spilles af en kvinde. I stedet efterspørger han bedre roller til kvinder

Daniel Craig, alias James Bond, mener ikke, at en kvinde kan spille rollen som agent 007. Foto: Charles Sykes
Daniel Craig, alias James Bond, mener ikke, at en kvinde kan spille rollen som agent 007. Foto: Charles Sykes

Daniel Craig, der bedst er kendt for sin rolle som James Bond, siger farvel til agent 007, men ikke uden et par ord om den ikoniske spions potentielle fremtid.

Den engelske skuespiller tager afsked med rollen i den nye Bond film 'No time to die', der udkommer til oktober.

Da 53-årige Craig bliver i den forbindelse spurgt om muligheden for en kvindelig Bond som efterfølger til rollen, og her svarer han utvivlsomt, at det ikke er en løsning.

- Svaret på det er meget enkelt. Der burde simpelthen være bedre roller til kvinder og farvede skuespillere.

- Hvorfor skulle en kvinde spille James Bond, når der burde være en rolle, der er lige så god som James Bond, men for en kvinde?, spørger Craig ifølge People.

Daniel Craig som James Bond i filmen 'Skyfall'. Foto: Francois Duhamel
Daniel Craig som James Bond i filmen 'Skyfall'. Foto: Francois Duhamel
 

Sidste gang som Bond
Når skuespilleren optræder som James Bond en sidste gang i 'No time to die', vil de kvindelige karakterer alligevel fylde en del i filmen.

Det har den engelske skuespiller og tv-producent Phoebe Waller-Bridge sørget for, da hun sluttede sig til skriveholdet for at udfolde de kvindelige karakterer i filmen.

53-årige Craig har spillet med i fire Bond film og skal nu være med i den sidste 'No time to die'. Foto: Francois Duhamel
53-årige Craig har spillet med i fire Bond film og skal nu være med i den sidste 'No time to die'. Foto: Francois Duhamel

Derfor ser man både Lashana Lynch, der spiller en agent, og Ana de Armas som en cubansk agent, der hjælper Bond med sin seneste mission.

Daniel Craig overtog den ikoniske rolle fra Pierce Brosnan i filmen 'Casino Royale' i 2006 og fortsatte med at puste liv i den i de efterfølgende tre Bond fim: 'Quantum of Solace', 'Skyfall' og 'Spectre'.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Knud Braagard har landets sørste Bond-samling