'Brændt levende': Transkønnet forfatter i kæmpe modvind

En transkønnet forfatter har skabt en del røre, efter at hun i sin bog brænder Harry Potter-forfatteren J.K. Rowling levende

I bogen bliver såkaldte TERF's slået ihjel og J.K. Rowling bliver brændt levende. Foto: Gyldendal /Debra Hurford Brown
I bogen bliver såkaldte TERF's slået ihjel og J.K. Rowling bliver brændt levende. Foto: Gyldendal /Debra Hurford Brown
Følg Underholdning
Følg Internationale kendte

I bogen 'Manhunt' bliver 'Harry Potter'-forfatteren J.K. Rowling, brændt levende i sit hjem.

Det har medført en del kritik rettet mod forfatteren af 'Manhunt', Gretchen Felker-Martin.

Det skriver New York Post.

Gretchen er transkvinde, og hendes debutroman handler om to transkvinder i et apokalyptisk samfund, hvor såkaldte TERF's (ltrans-ekskluderende radikale feminister, red.) er i krig mod transkønnede, fordi der eksisterer en sygdom, som transformerer alle med nok testosteron til monstre. De to kvinders mission er at slå disse TERFs ihjel.

'Ulækkert'
I bogen forklarer protagonisten om 'Harry Potter-damen', altså J.K. Rowling, som i sit slot i Skotland er blevet brændt levende.

Medstifter af foreningen Women Uniting UK, Karen Varley, har været ude med skarp kritik af bogen.

- Det er utroligt, at et ansvarligt forlag vil publicere dette ulækre stykke mandlig sexfantasi, lyder det blandt andet fra hende.

Selvom bogen er på Amazons bestsellerliste under LGBTQ + Gys-genren, har den alligevel fået en del kritik i anmeldelserne.

Blandt andet skriver en læser:

'Endnu en bog, der indeholder formålsløs vold mod kvinder. Den er ret racistisk og kvindehadsk.'

'Den er bog er for dig, hvis du er noget af følgende: pervers, voldtægtsmand, pornomisbruger, racist eller kvindehader.'

'Som om verden har brug for en kvindehadende bog skrevet af en hadfyldt 'forfatter.'

'Manhunt' har dog fået flest positive anmeldelser, og mange læsere finder den sjov, provokerende og underholdende.

Sex og mord
Gretchen har i høj grad brugt Twitter til at markedsføre sin bog. I et tweet skriver forfatteren blandt andet:

'Hvis du er træt af kønnede pestromaner, som er skrevet af rådne transpersoner, så prøv min roman MANHUNt, skrevet af en transkvinde for et transpublikum. Trans lebber bliver forelskede, boller og slår TERFs ihjel, J.K. Rowling dør osv.'

J.K. Rowling har haft en fejde kørende med transsamfundet, fordi hun mener, at kun biologiske kvinder er kvinder. Det startede, da hun i 2020 tweetede et svar til artiklen 'At skabe et mere ligeværdigt samfund post covid 19 for folk som menstruerer'.

Til det svarede hun: 'Folk som menstruerer. Jeg er sikker på, at der engang fandtes et ord for det. Kan eller anden hjælpe mig? Klinder, Kvonder, Kvilder?'

Hun kom senere med et essay, hvor hendes holdning blev uddybet og forklaret.

BREAKINGBREAKING

Mere fra Ekstra Bladet+

Pape blev pelset af sin egen flok

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+