Lukas Graham misser prestigefyldt pris ved MTV-show
Lukas Graham misser prestigefyldt pris ved MTV-show Stjerner på stribe smed skjorten
Ni år efter Britney Spears' udskældte optræden med 'Gimme More' til MTV VMA, var der meget på spil for den 34-årige sangerinde, da der i nat i New York blev uddelt priser til det stort anlagte showbiz-brag.
At dømme efter reaktionerne i de amerikanske medier gik Britneys optræden ganske forrygende - og en gentagelse af fiaskoen fra 2007 - som X Factor-bagmanden Simon Cowell dengang kaldte 'tre minutter, der kunne have endt Britneys karriere - måtte tilskuerne se langt efter.
I dagens anledning havde Britney slået pjalterne sammen med sin kollega G-Easy - og de to fremførte en sensuel version af førstesinglen 'Make Me...' fra Britneys niende studiealbum 'Glory'.