Den prisbelønnede skuespiller Bruce Willis' evner rækker videre end hans kunnen som skuespiller.
Han er tilsyneladende også en udmærket boligspekulant.
I 2015 købte han og modellen Emma Herming, der er hans kone, en lækker lejlighed med udsigt til Central Park i New York for 103,5 millioner kroner.
Den er nu sat til salg for 108, skriver amerikanske TMZ.
En eventuel køber kan dermed boltre sig i de 557 kvadratmeter, som stedet spreder over, og få adgang til liebhaverboligens seks værelser, fem badeværelser og en suite med eget bad og udsigt til Central Park.
Dertil råder lejligheden også over et bibliotek og et vaskerum.
Såfremt det lykkes Bruce Willis og Emma Herming at få solgt deres lejlighed, betyder det ikke, at parret og deres børn forlader New York.
Ifølge Se og Hør bor Bruce Willis og Emma Herming i staten New York i en luksusvilla i Bedfords Hills, der ligger 50 minutters kørsel fra Manhattan.
Dertil skulle de stadig have lejligheder i Trump Tower og den 30 etager høje bygning The Eldorado.
Bruce Willis og Emma Herming blev gift for omtrent ni år siden og har sammen to døtre. Forinden var Bruce Willis gift med sin skuespillerkollega Demi Moore. Sammen fik de tre børn.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.