Bryder tavsheden efter ulykke og anholdelse: - Jeg fortryder

Katie Price har gennemført sit afvænningsforløb og sætter for første gang ord på den ulykke, hun i september var ude for, mens hun kørte spirituskørsel

Katie Price fortryder, at hun satte sig bag rattet i påvirket tilstand. Foto: Joel Ryan/Invision/AP/Ritzau Scanpix
Katie Price fortryder, at hun satte sig bag rattet i påvirket tilstand. Foto: Joel Ryan/Invision/AP/Ritzau Scanpix

Det kunne være gået langt værre, end det gjorde, da Katie Price tidligere på året satte sig bag rattet i påvirket tilstand.

Det indrømmer hun selv i en video på Instagram. Videoen er efterfølgende blevet slettet, men flere britiske medier - heriblandt Daily Mail og Mirror - nåede at downloade den, inden Katie Price tog den ned.

- Jeg satte mig bag rattet i bilen. Jeg fortryder det. Jeg har såret folk omkring mig, og jeg har såret mig selv. Jeg kunne være kommet til skade, eller jeg kunne være død. Jeg kunne også have dræbt eller skadet en anden, siger hun i videoen, der ifølge medierne er en teaser for en længere YouTube-video, hun vil dele på et senere tidspunkt.

Det er første gang, at Katie Price udtaler sig om ulykken, der fandt sted i slutningen af september.

Her kørte hun galt og blev efterfølgende anholdt. Siden erkendte hun ifølge Daily Mail i retten, at hun var påvirket af alkohol og kokain, og hun gik med til at gennemføre et afvænningsforløb.

Risikerer fængsel
Det forløb har hun nu gennemført, men den 43-årige tv-personlighed risikerer også en langt hårdere straf, når retssagen fortsætter næste måned.

Ifølge Daily Mail har Katie Price nemlig slet ikke noget kørekort, fordi hun tidligere har fået det taget efter spirituskørsel, ligesom hun seks gange tidligere har mistet retten til at føre et køretøj på vejene.

Det kan ifølge mediet give op til et halvt års fængsel at køre bil, når man er frakendt førerretten.

Den kontroversielle realitystjerne har været forlovet i alt syv gange, og hun har fem børn fra forskellige forhold: 19-årige Harvey, 16-årige Junior, 14-årige Princess, 8-årige Jett og 7-årige Bunny. I april blev hun forlovet med den 11 år yngre realitystjerne Carl Woods, der sidder ved hendes side i den nye video.

Katie Price er en af mange, der har trukket opmærksomhed, efter hun har været på forsiden af Playboy-magasinet. Hendes forside og en lang række ikoniske forsider kan du se her.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri