Bryder tavsheden: - Jeg ville ikke have, han sagde op

Alex Beresford kommenterer nu det dramatiske tv-øjeblik, der førte til Piers Morgans exit

Piers Morgan endte med at forlade studiet efter deres diskussion. Foto: Good Morning Britain
Piers Morgan endte med at forlade studiet efter deres diskussion. Foto: Good Morning Britain
Følg Internationale kendte

Den omdiskuterede tv-vært Piers Morgan skabte drama på live-tv i 'Good Morning Britain' tirsdag morgen, da der blev debatteret det eksplosive interview, prins Harry og hertuginde Meghan Markle gav til Oprah Winfrey natten til mandag dansk tid.

Tv-værten, der siden 2014 har været vært på det britiske morgenprogram, endte med at skride fra studiet, da han af tv-vært Alex Beresford fik kritik for at være for hård ved Meghan Markle.

Tirsdag tog Morgan så skridtet videre og valgte at sige op som vært på 'Good Morning Britain'. Det skete, efter Piers Morgan havde fået intet mindre end 41.000 klager i kølvandet på de kommentarer, han var kommet med om Meghan Markle.

For første gang siden det dramatiske tv-øjeblik kommenterer Alex Beresford nu episoden. Det sker i et opslag på Twitter.

'Der er så meget, der kunne blive sagt. Piers' afgang var bestemt ikke, hvad jeg håbede på,' lyder det indledende fra Beresford, der fortsætter:

'I de seneste år har Piers og jeg haft et livligt forhold. Vi har begge ønsket at være på programmet ('Good Morning Britain', red.) tirsdag morgen, og fra vores interaktioner på Twitter vidste vi begge, at vi havde stærke og forskellige meninger om Harry og Meghan før og efter interviewet, der opdelte verden,' lyder det videre.

Siger op: Nu bryder han tavsheden

Beresford fortæller videre, at han havde håbet, at de to kunne nå til en forståelse under tirsdagens indslag.

'Jeg håbede, vi kunne nå til en forståelse. Det er trist, at det ikke var muligt for os at nå dertil, men at udfordre hans mening var ikke en skandale. På det punkt må vi være enige om at være uenige,' skriver han og fortsætter:

'Jeg ville ikke have, at han sagde op, men jeg ville have ham til at lytte,' lyder det videre.

Det vakte i den grad opsigt, da Piers Morgan pludselig rejste sig op og forlod studiet midt i en liveudsendelse. Foto: Toby Melville/Ritzau Scanpix
Det vakte i den grad opsigt, da Piers Morgan pludselig rejste sig op og forlod studiet midt i en liveudsendelse. Foto: Toby Melville/Ritzau Scanpix
 

Samtidig sender Beresford en kærlig hilsen til Morgan og ønsker ham held og lykke i fremtiden:

'Personligt har Piers altid støttet min udvikling. Han har givet mig råd i flere anledninger, og for det er jeg evigt taknemmelig. Jeg ønsker ham alt det bedste,' lyder det videre.

Onsdag satte Piers Morgan selv for første gang ord på beslutningen om at forlade 'Good Morning Britain'.

Her holdt han fast i sine meninger og nægtede at sige undskyld for sine udtalelser om Meghan Markle.

Efter drama på live-tv: Nu siger han op

'Mandag sagde jeg, at jeg ikke troede på Meghan Markle i Oprah-interviewet. Jeg har haft tid til at reflektere over min mening, og jeg tror stadig ikke på hende,' skrev han i den forbindelse på Twitter og fortsatte:

'Hvis du tror på det, er det helt okay, men ytringsfriheden er et bjerg, jeg er glad for at dø ved. Tak for al kærligheden og hadet. Jeg har tænkt mig at bruge meget mere tid sammen med mine meninger.'

Det er langtfra første gang, at den kontroversielle tv-vært Piers Morgan skaber overskrifter. Læs mere om alle hans skandaler her (+)

-------- SPLIT ELEMENT ---------

Harry og Meghan fortalte i det opsigtsvækkende interview, at de var bekymret for, at deres søns hudfarve ville blive et problem.

Seneste nyt

Partimoder Pia kan ikke slippe magten

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.