Bryder tavsheden: Nu skal han arbejde for McDonald's

Ye, der tidligere var kendt som Kanye West, er startet på en frisk på Instagram, hvor han også har annonceret et nyt samarbejde

Ye skal tilsyneladende arbejde for McDonald's. Foto: Ritzau Scanpix
Ye skal tilsyneladende arbejde for McDonald's. Foto: Ritzau Scanpix
Følg Underholdning
Følg INTL. Kendte

Siden Ye, der er kendt under sit tidligere navn Kanye West, i marts blev udelukket fra Instagram i et døgn, efter hvad det sociale medie anså som upassende opslag, har der stort set været stille omkring rapperen.

Nu har den 44-årige skandaleombruste kendis dog brudt tavsheden og delt både et opslag og en story på sin ellers tomme profil.

Og det har vakt opsigt. Både opslag og story er nemlig - ganske uventet - en annoncering af et nyt samarbejde, Ye tilsyneladende har indgået med fastfoodgiganten McDonald's.

'Ye er gået sammen med den industrielle designer Naoto Fukasawa for at gentænke McDonald's' emballage', lyder det i teksten til opslaget, der viser et bud på en ny indpakning af en McDonald's-burger.

McDonald's har ikke kommenteret samarbejdet, og det oplyses heller ikke, hvornår den nye emballage kan findes på kædens restauranter, eller om der er tale om en permanent ændring af emballagen.

Smidt ud
Ye blev ifølge det amerikanske medie TMZ smidt ud af Instagram efter et angreb mod komikeren Trevor Noah, som ifølge Instagrams vurdering var racistisk motiveret.

Trevor Noah er kollega til Pete Davidson, der dater Ye's ekskone Kim Kardashian, på tv-showet 'Saturday Night Live'. Både Davidson og Kardashian har tidligere været mål for angreb på sociale medier fra Ye.

Efter bruddet fra Kim Kardashian er Ye begyndt at date model og influencer Chaney Jones, der er blevet kaldt 'en kopi af Kim Kardashian'. Foto: Sam Navarro/Ritzau Scanpix
Efter bruddet fra Kim Kardashian er Ye begyndt at date model og influencer Chaney Jones, der er blevet kaldt 'en kopi af Kim Kardashian'. Foto: Sam Navarro/Ritzau Scanpix
 

Blandt andet kritiserede rapperen sin eks for at tillade deres otteårige datter, North, at være på TikTok mod hans ønsker.

Kim Kardashian og Ye blev gift i 2014, og deres meget omtalte skilsmisse gik igennem tidligere i år. De har sammen børnene North, Chicago, Psalm og Saint.

Mere fra Ekstra Bladet+

'Tøsedrengen'

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind