Det britiske realityprogram 'I am a Celebrity' har i sin nyeste sæson scoret den 70-årige verdensstjerne Caitlyn Jenner til sit populære tv-program. Det gav allerede pote i går, da Caitlyn Jenner tog sit første brusebad ude i junglen kun iført en sort bikini.
Det skriver flere medier heriblandt Metro, The Sun og The Mirror
Artiklen fortsætter under billedet
Caitlin Jenner, der tidligere hed Bruce Jenner, vandt i sit tidligere liv som mand guldmedalje i tikamp under De Olympiske Lege i 1976 i Montreal.
Bruce Jenner, der også er kendt for sin medvirken i tv-serien 'Keeping Up With The Kardashians ', overraskede hele verden, da han i 2015 skiftede køn og sprang ud som kvinde med sit nye fornavn Caitlyn.
I sin nye reality-rolle i tv-serien 'I am a Celebrity' fik Caitlyn Jenner straks opmærksomhed, da hun som den anden person i programmet lige efter rugby-legenden James Haskell, kastede sig under den kolde bruser i junglen.
Og adskillige fans af tv-serien roste den 70-årige Caitlyn for hendes flotte bikini-krop.
- Vi startede med, at den store James skulle under bruseren. Og helt ærligt. Det så rigtigt godt ud, så jeg besluttede også at tage en tur under bruseren, forklarede Caitlyn i programmet.
artiklen fortsætter under billedet
En tv-seer skriver følgende:
'At se Caitlyn Jenner, en 70-årig transkønnet kvinde tage sig et brusebad iført bikini på mainstream-tv er helt ærligt så vigtigt og fantastisk'.
En anden skrev:
'Hatten af for Caitlyn Jenner fordi hun viste sin bikini-krop frem i bruseren.'
En tredje skrev:
'Jeg vil ikke lyve her. Men Caitlyn Jenner ser meget bedre ud, end jeg nogensinde har gjort i en bikini. Hun ser helt ærligt hamrende godt ud.'
En fjerde tv-seer skrev:
'Caitlyn er 70 år gammel og har en flottere bikini-krop end mig'.
Tidligere i mandag aftens afsnit af 'I am a Celebrity' havde tv-seere oplevet Caitlyn Jenner blive meget emotionel, da hun vågnede op midt om natten. Hun besøgte programmets såkaldte 'Bush Telegraph' og græd foran kameraet. Her afslørede hun, at hun stillede spørgsmål til sig selv omkring, hvorfor hun overhovedet deltog i programmet.