Da den 55-årig Hollywood-skuespiller Nicolas Cage i mandags i Beverly Hills var på den røde løber i forbindelse med sin nye film 'Running with the devil', var der mange fotografer og tilskuere, der fik kaffen galt i halsen.
Nicolas Cage mødte nemlig op på den røde løber med et stort uplejet fuldskæg iført en cowboyhat. Og så virkede hans ansigt ganske opsvulmet. Han var også iført en cowboy-jakke, der så gammel og slidt ud.
Det skriver flere medier heriblandt Hollywood Life og The Mirror
Normalt er Nicolas Cage glatbarberet, selv om han også indimellem tillægger sig skæg. Men Hollywood-skuespilleren plejer normalt altid at have et trimmet og flot skæg. Det havde han altså ikke denne gang.
Nicolas Cage blev tidligere på året i marts måned skilt fra sin fjerde kone, Erika Koike efter kun fire dages ægteskab. Parret blev gift i Las Vegas i marts måned. Kun få dage efter bad Nicolas Cage om skilsmisse. Han har senere udtalt, at alkohol havde en stor del af ansvaret for hele fiaskoen omkring det meget korte ægteskab.