I fjerde sæson af Netflix-hittet 'The Crown' dukker Gillian Anderson op som Margaret Thatcher. Og den slående lighed mellem den 52-årige 'X-Files'-stjerne og Storbritanniens jernhårde premierminister fra 1979-1990 har chokeret seriens fans, skriver AP.
- Det føles altid godt (at chokere, red.), siger Gillian Anderson til AP, men understreger, at det først er, når sæsonen er i gang, at hendes præstation rigtig kan vurderes.
- Den virkelige test er i stemmen og kropssproget og at være i stand til at gennemføre det i en scene, i en episode, i en sæson.
- Så der afventer jeg stadig juryens dom, men jeg følte, jeg var på rette spor (med udseendet, red.), siger Gillian Anderson til AP.
Se eksempler på den slående lighed mellem Gillian Anderson og Margaret Thatcher på Google.
Optagelserne er i kassen til den kommende sæson, der har premiere 15. november.
- Efter alt det hårde arbejde er der ikke andet at gøre end at lukke øjnene og håbe på det bedste, siger Gillian Anderson.
'The Crown' følger det britiske kongehus og dronning Elizabeth 2.s liv fra hendes bryllup i 1947 og frem til i dag.
Fjerde sæson dækker netop Thatchers regeringsperiode, og du møder også prinsesse Diana, som spilles af 24-årige Emma Corrin. Prins William og Harry kommer også til verden.
Netflix laver dansk gyserserie om nisser