Chokeret Shakira: Ingen gjorde noget

Shakira fortæller nu om dengang, hun blev angrebet af en flok vildsvin i Barcelona

Shakira er forarget over, at ingen hjalp hende, da hun blev overfaldet af vildsvin sammen med sin søn, Milan. Foto: Greg Allen/Ritzau Scanpix
Shakira er forarget over, at ingen hjalp hende, da hun blev overfaldet af vildsvin sammen med sin søn, Milan. Foto: Greg Allen/Ritzau Scanpix
Følg Internationale kendte

Den populære sangerinde trak overskrifter verden over, da hun i september afslørede, at hun sammen med sin søn var blevet angrebet af en flok vildsvin på en gåtur i Barcelona.

Shakira begyndte at råbe 'Åh, min Gud! Åh, min Gud!', mens vildsvinene stak af ind i skoven med hendes taske.

Hun fik den dog efterfølgende tilbage, efter vildsvinene havde fundet frem til den sandwich, der lå i tasken, og som de muligvis var gået efter. Alt indholdet var dog totalt smadret, heriblandt hendes telefon.

Nu åbner den 44-årige sangerinde endelig op om, hvad der skete på denne mærkværdige dag, hvor hun hævder, at ingen gjorde noget for at hjælpe hende.

- Det var skørt, siger Shakira til Glamour UK og fortsætter:

- Og folk kiggede bare på, og de gjorde intet for at hjælpe.

Der skete heldigvis hverken Shakira eller sønnen, Milan, noget, men selvom de slap uskadte fra overfaldet, er Shakira rystet over episoden. Tydeligvis fordi folk, der var tilstede under hændelsen, ikke gjorde en indsats for at hjælpe hende, men valgte i stedet at kigge på.

Sangstjernen har sønnerne Milan og Sasha sammen med den spanske fodboldspiller Gerard Piqué.  

Shakira og ægtemanden Gerard Pique ses her sammen med deres søn Milan i 2014. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix
Shakira og ægtemanden Gerard Pique ses her sammen med deres søn Milan i 2014. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix

Stort problem
Shakira og Milan er dog ikke de eneste, der har været i nærkontakt med vildsvin. Angrebet er blot et af de seneste i en lang række af slagsen, hvor folk bliver udsat for de stadig mere aggressive svin.

Ifølge BBC modtog spansk politi i 2016 hele 1187 opkald om vildsvin, der angreb hunde, plyndrede kattefoder-automater og skabte trafikpropper i byerne. 

Deres antal er eksploderet over hele Europa, og det seneste estimerede tal er faktisk helt oppe på ti millioner vildsvin.

Højdepunkter fra Shakira og Jennifer Lopez'-halftimeshow til Super Bowl i 2020.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby