Mandag aften, på sin officielle hjemmeside, aflyste popstjernen Justin Bieber resten af sin verdensturné. Forklaringen lød på daværende tidspunkt, at Bieber aflyste på grund af 'uforudsete omstændigheder'.
Millioner af fans blev derefter bekymrede og flere spekulerede i, om hvorvidt Bieber var syg.
Men nu tager popstjernen bladet fra munden og forklarer hvorfor han aflyser.
- Jeg har det fint. Jeg har været på tour i to år, og jeg har bare brug for ro og afslapning. Jeg skal ud og køre lidt på cykel og slappe af, siger han til TMZ, der fanger ham på gaden med et kamerahold.
Popstjerne aflyser verdensturné
Undskyld
Justin Bieber har millioner af fans verden over, og der var derfor rigtig mange, der blev kede af aflysningen. Popstjernen undskylder derfor også over for sine fans.
- Undskyld. I er de sejeste. Jeg er ked af, hvis nogle af jer føler jer forrådt. Det har ikke været med vilje, siger han til kameraet, smiler og går ellers videre i godt humør.
Der var 15 koncerter tilbage af turnéen. De skullet have fundet sted i USA, Canada, Japan, Filippinerne og Indonesien. Justin Bieber oplyser desuden på sin hjemmeside, at billetter til de aflyste shows kan refunderes der, hvor de er købt.
Fra barnestjerne til 'bad ass': Her er Biebers største skandaler