Michael Jackson er der. Marilyn Monroe er der. Det samme er The Beatles og David Bowie.
De største stjerner inden for musik, film og tv pryder stjernerne på 'Walk of fame' i Hollywood, men den afdøde popstjerne Prince glimrer ved sit fravær.
Ekskonen om Prince: Han er hos vores søn nu
Prince, som blev fundet død i sit hjem i Minnesota torsdag, nåede aldrig at få sit navn på en af de over 2500 stjerner i fortovet på Hollywood Boulevard og Vine Street i Los Angeles.
Musikikonet sagde nemlig nej tak, da han fik tilbudet. Det skriver NBC Los Angeles.
- Prince blev spurgt to gange om muligheden for at blive nomineret til en stjerne, og han fastslog, at timingen ikke var god, skriver 'Walk of fame' i en opdatering på Facebook, efter at flere fans har undret sig over den manglende stjerne.
Prince har dog stadig en mulighed for at få sin stjerne. Afdøde kunstnere kan nemlig, efter fem år, få deres navn på det sagnomspundne fortov.
Fans i chok: De havde ikke hørt Prince var død
- Vi håber, at hans familie vil gøre det, når tiden kommer, siger Ana Martinez fra 'Walk of fame' ifølge NBC.
Overblik: Prince død i en alder af 57
Prince døde torsdag, 57 år gammel. Hans lig er blevet obduceret, men årsagen til hans død er endnu ikke kendt.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.