Disney-stjerne er blevet mor

Ashley Tisdale er blevet mor til sit første barn

Ashley Tisdale er bedst kendt for sine roller i Disney-succeser som 'High School Musical'. Foto: Faye Sadou / Ritzau Scanpix
Ashley Tisdale er bedst kendt for sine roller i Disney-succeser som 'High School Musical'. Foto: Faye Sadou / Ritzau Scanpix

Den 35-årige amerikanske skuespiller Ashley Tisdale er blevet mor til sit første barn.

Det fortæller hun i et opslag på Instagram.

'Jupiter Iris French ankom til jorden 23. marts 2021', skriver hun i opslaget.

35-årige Ashley Tisdale har medvirket i en lang række Disney-produktioner. Foto: Jordan Strauss/Ritzau Scanpix Intl. kendte Disney-stjerne deler stor nyhed: Venter første barn

Faren til datteren, som altså har fået navnet Jupiter Iris, er komponisten Christopher French, som Ahsley Tisdale har været gift med siden 2014.

I kommentarfeltet til opslaget kan man se, at flere af stjernens kolleger allerede været ved tasterne for at ønske tillykke.

Det er blandt andre de to skuespillere Emma Roberts og Lea Michele.

Ashley Tisdale er bedst kendt for sine roller i Disney Channel-serien 'Zack og Codys søde hotelliv' og 'High School Musical'-filmene.

Se hvad alle stjernerne har lavet siden den første 'High School Musical' i 2006. (Foto: AP) Intl. kendte High School Musical: Hvor er stjernerne nu?

Hun har desuden haft flere mindre roller i serier som '7th Heaven' og 'Beverly Hills, 90210', lagt stemme til en lang række Disney-serier og medvirket i 'Sons of Anarchy' og 'Scary Movie 5'.

Ashley Tisdale og Christopher French fotograferet i 2013. Foto: Jordan Strauss / Ritzau Scanpix
Ashley Tisdale og Christopher French fotograferet i 2013. Foto: Jordan Strauss / Ritzau Scanpix