Michael K. Williams afgik ved døden i det, der blev bekræftet til at være en overdosis af fentanyl, heroin og kokain.
Men nu er fire personer blevet anholdt i sagen.
Det viser en pressemeddelelse fra distriktsadvokaten i det sydlige distrikt i New York.
En person ved navn Irvin 'Green Eyes' Cartagena er sigtet for at have distribueret den kombination af stoffer, som tog livet af Michael K. Williams.
Samtidig er tre andre personer, Hector 'Oreja' Robles, Luis 'Mostro' Cruz og Carlos 'Carlito' Macci, sigtet for at have deltaget i distributionen af stofferne.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Dødbringende dosis
Cartegena blev anholdt tirsdag i Puerto Rico, og han ventes at blive stillet for retten i landet torsdag.
- Michael K. Williams, en prominent skuespiller og producer, døde på tragisk vis af en overdosis i sin lejlighed i New York City af heroin blandet med fentanyl. I dag kan vi sammen med vores partnere i NYPD fortælle, at vi har anholdt medlemmerne af en bande, heriblandt Irwin Cartagena, som angiveligt solgte den dødbringende dosis til Michael K. Williams.
- Dette er en sundhedskrise. Det skal stoppes. Dødbringende opioider som fentanyl og heroin er ligeglade med, hvem du er og hvad du har opnået i dit liv. De fodrer bare afhængighed og leder til tragedier, udtaler distriktsadvokat Damian Williams.
Alle fire er sigtet for at have distribueret opioider, hvilket giver en straf på mellem fem og 40 års fængsel. Derudover er Cartagena sigtet for at have forårsaget Michael K. Wiliams' død, hvilket har en strafferamme på mellem 20 år og livstid i fængsel.