Kardashians-klanen har natten til tirsdag vundet i Blac Chynas bagvaskelsessag mod flere medlemmer af familien.
Chynas krav på 100 millioner dollars i erstatning blev også afvist.
Det skriver flere medier heriblandt CBS News.
Artiklen fortsætter under billedet...
Blac Chyna, hvis borgerlige navn er Angela White, sagsøgte en række af medlemmerne af Kardashian-familien, mere præcist: Kris, Kim, Khloé og Kylie.
Hun mener, at de konspirerede om at få lukket det tv-show ned, som hun havde med Rob Kardashian, der havde navnet 'Rob & Chyna', og som blev droppet efter blot én sæson.
Derfor krævede hun 40 millioner dollars i tabt indkomst, ligesom hun krævede mere end 60 millioner dollars yderligere i tabt arbejdsfortjeneste.
Det svarer sammenlagt til næsten 700 millioner danske kroner.