Efter baby-død: - Mit hjerte bløder

Syg af sorg deler den amerikanske model Chrissy Teigens mor, Vilailuck Teigen, billeder fra hospitalet

Højgravide Chrissy Teigen ægtemanden John Legend fotograferet tilbage i 2018 til en mode-prisoverrækkelse i Los Angeles. Foto: Tara Ziemba/Ritzau Scanpix
Højgravide Chrissy Teigen ægtemanden John Legend fotograferet tilbage i 2018 til en mode-prisoverrækkelse i Los Angeles. Foto: Tara Ziemba/Ritzau Scanpix

Tragedien har ramt familien Teigen.

I går fortalte Chrissy Teigen, at hendes og sanger John Legends nyfødte netop var afgået ved døden kort efter fødslen.

'Kører hjem fra hospitalet uden en baby. Hvordan kan dette være sandt', spurgte Chrissy Teigen retorisk i går på Twitter.

I dag drager hendes mor, Vilailuck Teigen, yderligere offentligheden ind i familiens katastrofale familieforøgelse, da hun på Instagram deler sorgbetyngede billeder og en video fra hospitalet.

'Mit hjerte bløder. Elsker dig så meget, baby Jack', skriver hun i opslaget.

Stjerner i stor sorg: Mister nyfødt barn

Videoen viser moderen, der er af thailandsk oprindelse, grådkvalt tale på sit modersmål over det afdøde spædbarn, som en læge holder i sine arme.

Billederne viser Vilailuck Teigen selv holde spædbarnet.

43-årige Chrissy Teigen og 41-årige John Legend har været gift siden 2013, efter de mødte hinanden i 2006. De er i forvejen forældre til datteren Luna på fire og sønnen Miles på to.

I august meldte parret ud, at de ventede deres tredje barn, men det skete på en lidt utraditionel måde.

Ingen tror på hende: Viser nye bryster frem

I John Legends nye musikvideo, 'Wild', blev fruen hevet ind som skuespiller, og her blev det samtidig afsløret, at hun var gravid.