Efter brækket ryg: På jernhesten igen

Simon Cowell er atter tilbage på cyklen efter at have brækket ryggen tilbage i august

Simon Cowell er i dag 61 år. Allerede som 15-årig begyndte han at arbejde for sin far og har ikke kigget sig tilbage siden. Foto: Joel Ryan / Ritzau Scanpix
Simon Cowell er i dag 61 år. Allerede som 15-årig begyndte han at arbejde for sin far og har ikke kigget sig tilbage siden. Foto: Joel Ryan / Ritzau Scanpix

En lørdag aften i august i fjor blev til en frygtelig affære for den 61-årige, engelske artistudvikler Simon Cowell.

Her styrtede han så grusomt i sin egen have på en elektrisk cykel, at han brækkede ryggen og blev kørt på hospitalet for at blive opereret. En hændelse, der tog knap seks timer.

Men 'X Factor'-opfinderen er kommet op på jernhesten igen.

Det skriver det amerikanske medie TMZ.

Cykeltur med søn
'America's Got Talent'-værten blev set sammen med sin kæreste, Lauren Silverman, og sin søn, Eric Cowell, i søndags i Malibu.

Og verdensidolet virkede ikke bange af sig. Han var i hvert fald hoppet op på en elcykel igen. Uden at slå sin ryg i splinter denne gang.

Simon Cowell nyder solen og turen med sin søn, Eric Cowell. Sønnen deler navn med Simons far. Foto: RMBI / Ritzau Scanpix
Simon Cowell nyder solen og turen med sin søn, Eric Cowell. Sønnen deler navn med Simons far. Foto: RMBI / Ritzau Scanpix
 

En ægte stjerne
Udover at være en højtprofilerede tv-personlighed er Simon Cowell også kendt for at have opfundet nogle af de absolut største tv-programmer, der nogensinde har været.

Herunder både 'X Factor' og 'America's Got Talent.' Og ikke nok med at være hjernen bag succesfulde programmer har Cowell også en sjat verdensstjerner i musikkens tegn på CV'et.

Her kan boybands som Westlife og One Direction takke den cykelglade talentspejder for deres succes.

Vi må håbe, at han ikke pludselig mister kontrollen over elfartøjet igen. Foto: RMBI / Ritzau Scanpix
Vi må håbe, at han ikke pludselig mister kontrollen over elfartøjet igen. Foto: RMBI / Ritzau Scanpix