Mike Tyson har trukket overskrifter verden over, efter han onsdag gik til angreb på en medpassager på et fly i San Francisco International Airport med kurs mod Florida.
Dagen efter den voldsomme hændelse så den 55-årige tidligere bokser dog ud til at være kommet videre, da han ankom til sit hotel i Miami, hvor han skal tale ved et arrangement om cannabis.
Her tog en storsmilende Tyson sig nemlig god tid til at tale med fans, der var mødt op foran hotellet, ligesom han glædeligt stillede op til selfies, beretter amerikanske TMZ.
Chikane
Mediet breakede historien med flere billeder og videoer af bokselegenden, der slog løs på en fyr, der ifølge Tysons repræsentanter havde chikaneret ham.
Han smed endda en flaske vand på sportsikonet, forklarede de selvsamme personer.
Vidner har ligeledes fortalte til TNZ, at fyren bag bokselegenden blev ved med at sige noget lige ind i hovedet på Tyson, og trods hans appel om at stoppe, forsatte den unge mand - lige indtil det gik helt galt, og Tyson flippede ud på ham.
Politiet i San Francisco meddeler, at de reagerede på stedet og tilbageholdt to personer, som de mente var involveret i hændelsen.
Den ene blev behandlet for ikke-livstruende kvæstelser, mens den anden person, som Tysons næver gik hårdt ud over, nægtede at samarbejde med politiet i deres videre efterforskning af sagen.