Efter ’Game of Thrones’: Ny tv-serie kaprer Ed Sheeran

Den britiske sanger skifter hudfarve og indtager The Simpsons

Først 'Game of Thrones' og nu The Simpsons. Det kører for Ed Sheeran. Foto: All Over Press
Først 'Game of Thrones' og nu The Simpsons. Det kører for Ed Sheeran. Foto: All Over Press
Følg Internationale kendte

Fans af hitserien ’Game of Thrones’ kunne mandag opleve sangeren Ed Sheeran i rollen som en Lannister-soldat. Men det stopper ikke her for hitmageren.

Han kan nemlig allerede nu afsløre, at han vender tilbage til tv. Dog ikke just med det vanlige look. Han skal nemlig – som så mange kendisser før ham – have en gæsteoptræden i kultserien The Simpsons.

26-årige Ed Sheeran skriver til billedet:

- Dette år fortsætter med at være lige dele surrealistisk og fantastisk. Hold øje med denne her, Lisa og jeg har gang i en masse.

Ed Sheeran afslører detaljer om Game of Thrones-rolle

Ifølge Sky skal Ed Sheeran optræde i den nye sæson, der begynder til oktober, og spille rollen som Brendan. Her vil Ed Sheerans karakter være en del af et trekantsdrama mellem ham selv, Lisa Simpson og Nelson Muntz.

Den britiske superstjerne skulle være en stor fan af serien. Foto: All Over Press
Den britiske superstjerne skulle være en stor fan af serien. Foto: All Over Press

Ifølge showets producer Al Jean falder Lisa Simpson ikke overraskende for Brendans musikalske talent, hvilket får Nelson til at tage arbejdshandskerne på og selv kaste sig ud i sang.

- Det får I at høre, siger Jean til Entertainment Weekly om udsigten til at høre Nelson synge.

- Han synger ’Save the last dance for me’ med en ny tekst, fortsætter han.

Årtiets koncert: Genial Ed Sheeran!

Ed Sheeran skulle være så stor fan af The Simpsons, at han angiveligt har tatoveret den treøjede fisk Blinky på sin krop. Den nye sæson, der har premiere 1. oktober bliver den 29. af slagsen.

Seneste nyt

Partimoder Pia kan ikke slippe magten

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.