Forvirringen var total.
I sidste uge meldte en talsperson for Avril Lavigne ud, at den canadiske sanger havde brudt forlovelsen med sin forlovede, sangeren Mod Sun, der bærer det borgerlige navn Derek Ryan Smith.
En udmeldelse, der tilsyneladende kom en anelse bag på manageren for Mod Sun.
- De var sammen og forlovet for tre dage siden, da han tog af sted på turné, så hvis der er noget, der er ændret, så er det nyt for ham, lyder det fra Mod Suns talsperson til Page Six.
Men nu tyder det på, at informationen om, at Avril Lavigne og Mod Sun ikke længere er et par, også er nået frem til sidstnævnte. I et opslag på Instagram bryder han nu tavsheden.
'På en uge ændrede hele mit liv sig. Jeg ved bare, at der er en plan med det hele. Jeg vil holde mit hoved højt + altid lytte til mit hjerte - også når det føles knust,' skriver han i sit opslag, der fortsætter:
'At være omgivet af kærlighed hver aften på turné har været en absolut velsignelse. Jeg har de bedste venner i hele verden, tak for altid at have min ryg. Vi ses på scenen.'
'Den eneste ene'
Avril Lavigne, der er kendt for numre som 'Sk8ter Boi' og 'What the Hell', blev forlovet med Mod Sun for mindre end et år siden.
'Den dag, jeg mødte dig, vidste jeg, at du var den eneste ene. For evigt sammen til vores dages ende. I en drøm friede jeg i Paris,' skrev Mod Sun i den forbindelse i et opslag på Instagram, der fortsatte:
'Jeg gik på knæ, mens jeg kiggede dig i øjnene. Ingen ord kan beskrive din skønhed. Jeg tog din hånd og trak vejret dybt. Jeg spurgte dig: 'Vil du gifte dig med mig?' Og hun svarede 'ja'.'
Avril Lavigne har i skrivende stund ikke kommenteret Mod Suns opslag.
Dronning Margrethe gav for et par uger siden et stort interview til Weekendavisen, hvor hun fortalte om sit forhold til det engelske kongehus, cigaretter og 'The Crown'. Hør mere i 'Der er brev' herunder eller i din podcast-app