Han fik hele verden til at tabe underkæben, da han i foråret gik på scenen til Oscar-uddelingen og stak Chris Rock en på siden af hovedet. Men siden har Will Smith selv haft det hårdt, må man forstå.
Det fortæller den amerikanske skuespiller i et nyt interview forud for premieren på filmen 'Emancipation', som bliver hans første siden det massivt omtalte Oscar-optrin.
I interviewet, der er delt på YouTube-kanalen Jake's Takes, lader Will Smith forstå, at de seneste måneder har været 'svære' for ham. Han har dog forståelse for, at der måske stadig sidder folk derude, der har svært ved at glemme øjeblikket på Oscar-scenen.
- Jeg forstår fuldstændig, hvis folk ikke er klar, det respekterer jeg fuldt ud og giver dem plads til ikke at være klar, svarer han, da journalisten spørger, om han kan forstå, hvis seerne ikke er klar til at se ham vende tilbage på skærmen.
Artiklen fortsætter efter videoen ...
Will Smith har dog et ønske, som han håber vil blive imødekommet.
- Min største bekymring er for mit hold. Antoine (instruktør Antoine Fuqua, red.) har lavet, hvad der efter min mening er det bedste stykke arbejde i hans karriere, siger han og og fortsætter:
- Hele holdet har lavet noget af det bedste, de har gjort i deres karrierer, og mit dybeste håb er, at mine handlinger ikke straffer mit hold. På nuværende tidspunkt er det, hvad jeg arbejder for.
Undskyldte
Alverdens medier har efterhånden beskrevet den absurde situation, hvor Will Smith indtog scenen og slog Chris Rock i ansigtet, efter at Rock havde lavet sjov med Smiths kone, Jada Pinkett Smith, som er skaldet, fordi hun lider af sygdommen alopecia.
Også efterspillet har fået massiv opmærksomhed. Will Smith har offentligt undskyldt sin opførsel, ligesom han er blevet udelukket fra Oscar-akademiet i ti år. Han vandt ellers sin første Oscar-statuette nogensinde ved årets uddeling.
Chris Rock har ikke adresseret undskyldningen fra Will Smith og har kun udtalt sig om det opsigtsvækkende øjeblik i ganske korte vendinger.
'Emancipation', der altså bliver Will Smiths comeback, får premiere 2. december på Apple TV+. I filmen spiller Will Smith slaven Peter, som lykkes med at flygte fra den plantage, han arbejder på.
Læs også: Sådan tjener du penge på underholdning
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Frederikke fra 'Paradise' er født som mand men har fået lavet en kønsskifte-operation. Hør om hendes rejse, og hvordan man har sex, når man har skiftet køn i 'Der er brev' herunder eller i din podcast-app