Datter af filmskaberen Steven Spielberg, Mikaela Spielberg, er anklaget for vold i hjemmet.
Det bekræfter People, der har været i kontakt med politiet i Tennessee og har set dokumenterne for arrestationen online.
Mikaela på 23 år blev arresteret tidligt lørdag morgen, hvor hun herefter blev taget med til et detentionscenter i Nashville.
Myndighederne fra detentionen fortalte til People, at kvindens kaution allerede var betalt, men at hun først ville blive løsladt efter 12 timer i detention, fordi det er reglen, når man arresteres for vold i hjemmet.
Mikaelas forlovede, Chuck Pankow, har også bekræftet arrestationen over for Fox News.
Han fortæller, at der er tale om en misforståelse, og at ingen er kommet til skade.
Mikaela, der for nyligt annoncerede, at hun går ind i pornobranchen, blev adopteret af Steven Spielberg og hans kone Kate Capshaw.